Udstillingsgruppen AKVARELMASKINEN består af kunstnerne:

Peer Strande-Hansen,
Nils Sloth,
Peter Vilhelm Nielsen,
Bodil Østergaard,
Leif Lemmiche,
Ole Flyv og
Van Quang

Akvarelmaleri giver i værste fald kun associationer til nydelige damer fra kaffeklubben, der strittende med lillefingeren sidder med blomstrende stråhat under parasollen og prøver at gengive de uskyldige blomster i en bedårende sart kolorit.

Akvarelmaleri er i bedste fald meget andet! For de fleste nulevende danske kunstnere er vandfarven et sekundært medie, der dyrkes en passant. Ikke desto mindre er det ofte netop i akvarellen at ”det lykkes”…at den sikre komposition kysser den vellykkede kolorit. I akvarellen er alle spor synlige, den transparente farve tillader ikke dækkende overmalinger. Dette kræver beslutsomhed. Men også en stor åbenhed for det der rent faktisk sker på papiret. 

Vi var syv nordjyske billedkunstnere der i marts måned år 2000 skulle lave akvareludstilling på Aalborg Kunstpavillon. Intet ville være nemmere end at etablere endnu en nydelig ophængning af muligvis udmærkede akvareller, men årtusindskiftet burde byde på udfordringer... helt nye ”vandskabninger”! Vi ville foretage en undersøgelse. Hvad er vores definition på en akvarel? Vi ville ikke stå under vandfald af længst afprøvede manerer. Vi ville skildre euforien omkring årtusindeskiftet og kunne følgelig ikke bruge gårsdagens værktøj til at lave morgendagens arbejde. Altså installerede vi et nyt ”vandvid” - en akvarelmaskine, et regnskab.

Vi skabte af nysgerrighed og forpligtigelse for vandfarvens fremtid et akvarellaboratorium, hvor nogle processer sættes i gang og afsætter spor på papiret.

Akvarelmaskinen kan ikke i sig selv producere kunst - akvarelmaskinen er ikke en ny abe med pensel i hånden, som vi har trukket op af hatten.

Vi undersøger akvarellens væsen, sætter en proces i gang, hvis effekter forhåbentlig vil være til inspiration. En konstruktiv leg i Storm P. agtigt regi, hvor det stadig er den individuelle brug af apparaturet, der giver meget differentierede og personlige resultater.

Der arbejdes med ”regnskab” og tørreskab.

Med akvarelmaskinen prøver vi at skabe lidt af den magi, der fx. er i udførelsen af et grafik tryk. Vi gennemfører en proces i gang, hvor den samme spænding indfinder sig, når skabslågen åbnes! Metoden omfatter bl.a. et varmeskab/regnskab lavet af et gammelt karlekammerskab med diverse finurlige anordninger – eksempelvis to hårtørrere koblet på huller i toppen.

Malere er meget bevidste om kolde og varme farver. En dygtig akvarelmaler har i princippet kun brug for en kold og varm gul, en kold og varm rød og en kold og varm blå i sin palet. Dette "temperaturfænomen" i farveperceptionen er ikke et konkret fysisk fænomen - MEN i akvarelmaskinen tager vi kulden og varmen helt bogstavelig.

Isterningerne er ikke til drinks.

De frosne primære akvarelfarver står i glas med huller i bunden inde i et fryseskab. Glasset med den ønskede farve flyttes over i regnskabet/varmeskabet, hvor det stilles på en rist. Nedenunder placeres akvarelpapiret på en anden rist. Arket er eventuelt forud bearbejdet med voks, stearin eller forskellige former for afmaskning. Risten i dette plan hviler på to stænger, der kan løftes, skubbes og vippes fra begge sider af skabet. Der tændes nu for varmen. Vanddunke med haner monteret øverst i skabet kan tilføre vand til processen. Farven drypper og regner nu ned på arket, der kan nå mange ture i skabet inden akvarellen er færdig. Den overskydende farve bliver opsamlet i et kar i bunden af skabet. Denne farve er unik til dypning af arkene.

I nogle billeder blev der suppleret med dyp i opstillede akvarier. En kunstner syede tråd i papiret før den videre behandling. En anden anvendte en installation af dropbeholdere hvorfra akvarel arket fik en ”intravenøst transfusion”, og en valgte at ”stemple” med isterninger ved at lade de frosne farver stå oven på akvarelpapiret og afsætte tykke lag af pigment og lim.

Installation med ”intravenøst” farvetilførsel.

Nu var det jo ikke tænkt som sådan en populistisk indretning, hvor alle uden videre kunne forvente at komme ind og skabe kunst. Projektet har primært tjent som en installation i rummet samt som leg/undersøgelse og inspiration for os selv. Men et åbent søndagsarrangement, hvor alle havde mulighed for at afprøve faciliteterne blev en stor succes.

Og så kom også ideen til en finisering! Et nyt begreb, hvor vi ville vise, hvad der rent faktisk kom ud af den produktive installation i løbet af udstillingsperioden. Vi selv og publikum fik et overblik over resultaterne. Således fik vi en interessant afslutning på en alt andet end forudsigelig akvareludstilling.

 
Det traditionelle udstyr. ”In case of emergency, break the glass”.

Akvarelmaskinen har et stort forbrug af farver.
Derfor blev farverne fremstillet løbende under udstillingen.

 Eksempler fra AKVARELMASKINEN 

 
Akvarel af Bodil Østergaard

Akvarel af Leif Lemmiche.

 
Akvarel af Peter V. Nielsen.

 
Akvarel af Van Quang.

forside